Petit heroes

trimmevejledning på dansk

Lumi så sød og fin 🙂 her er hun stor hvalp.

Man bør starte med at børste sin lille hvalp ret hurtigt når man får den hjem. Sid i sofaen eller på gulvet og kæl og børst med en blød børste de første gange. 

Man behøver ikke have et rigtigt trimmebord. Når det rigtigt gælder skal den stå sikkert på et bord (bryggersbord/køkkenbord)  på et skridsikkert underlag, en gummimåtte og evt. et håndklæde (bind en snor i halsbåndet og bind den fast så den ikke falder ned) og have lidt godbidder, mens den børstes med en blød børste og man roser den ” “dygtiiiii”  så den lærer at det at blive plejet er noget rart og hyggeligt.

Hvis du er alene, tag din tlf. med. Du må IKKE  som i ALDRIG gå fra den når den er på bordet.

 

Man piller i ørerne og mellem tæerne – for det kan senere blive et problem at ordne ører og klippe klør, hvis det ikke straks opfattes som noget der er rart og hyggeligt !

Skriv på en kalender – så du ikke glemmer det – tiden flyver – og “det kan vi lige gøre i morgen i stedet for” –  osv.. 

Jeg taler af 25 års erfaring med racen.

Børst din hund igennem og specielt benene igennem mindst hver uge. 

Kig på min trimmevejledning her.

Herunder er de trimmeredskaber jeg bruger i dag 

Det tager mig 2-3 timer at trimme en petit –  hvis jeg ikke har trimmet den i 1-2 mdr. !

Lumi. Et smukt hoved, trimmet tilpas, kan dog fjerne lidt mere foran øjnene, som jeg også gør.

Man trimmer og plejer for at hunden skal have det godt. Hvis den har filt i pelsen eller urenheder kan det irritere huden og give sår.  

Jeg holder af at se på velplejede veltrimmede hunde og her en vejledning i hvordan jeg synes det skal gøres. 

LUMI er modellen –  sådan synes jeg en PBGV skal se ud i sin pels, men hver hund har sin pels, og de kan være meget forskellige, Lumis er meget ru og pelsen let at have med at gøre. 

God fornøjelse 🙂 

Børstes først:

Begynd altid med at børste hele hunden igennem og fjern evt. filttotter.  

Jeg bruger en karte først og derefter en kam med store mellemrum mellem tænderne, og derefter en tynde saks hvis der er filt der skal løsnes før de kan redes ud – klip lidt forsigtigt i filttotterne og red forsigtigt.

Hvis det gør ondt på hunden vil den være ked af at komme på bordet næste gang.

Husk at rose og give godbidder.

Vi kalder dem hundekager. Det er bare deres egen mad som de elsker, men køb gerne specielt godbidder af laks f.eks.

Længderne

Lidt om længderne i pelsen. 

På tegningen ser det måske ud som om noget pels er extremt kort – det er det ikke, alt har en vis længde, så det ikke ligner en Schnauzer trim. 

Bemærk halen, den skal være helt kort på spidsen og lige lang pels på halen hele vejen rundt. Ingen faner på en PBGV.

Ørerne skal være korthårede i kanten hele vejen rundt, skægget er ret langt, men oven på skallen og foran ørerne trimmer jeg ret kort – men ikke kort som en terrier, ca. 3-4 cm langt, for at forme hovedet en smule.

Hvis skægget bliver for langt klip det underste  lidt med tynde-saksen. Det øverste skæg redes op i luften og man rykker det længste forsigtigt ud.

Jeg skriver 6 cm på kroppen. Det er det længste pels, og pelsen har rigtig mange længder fra 3-6 cm. Prøv at se på en lineal hvor langt det er ! Helt nytrimmet kan den være lidt kortere (4-5 cm) Nogle har en mere “kruset” pels, og kan trimmes lidt kortere (4-5 cm). Det gror hurtigt !

1)Red din hund fint igennem, uden filt kan du begynde at trimme.

2) Man “reder” med fingrene pelsen lidt i den “forkerte retning” – mod groretningen.

3) så hårene står op i luften. 

4) Du tager lidt kalk på fingrene – dypper i kalkbøtten, og tager fat om de længste hår og rykker dem ud ALTID MED  gro-retningen, så det ikke gør ondt.

Kun meget få ad gangen.  Og sådan gør du over hele hunden. Mange gange !

 

1)reder fint igennem

2) fingrene modsat groretningen

3) hårene står op i luften

4) kalk på fingrene eller lidt i pelsen, ryk meget få hår MED groretningen.

Jeg bruger den blå trimmekniv de steder jeg ikke kan bruge mine fingre, under hovedet på halsen f.eks. og flere andre steder, du kan rykke med den, ikke skære den giver hold i hårene som kalken gør når du kun bruger fingrene. Brug også kalk sammen med trimmeknivene. Tag lidt kalk på fingrene og kom evt. lidt i pelsen, hvor du vil trimme.

Den lille trimmesten af metal gør det samme, du må prøve dig frem, hvad der er lettest at bruge. Jeg har pakket skaftet ind i plaster – da jeg ellers får vabler når jeg bruger den et par timer !

Den lille brune er til ørehårene – se senere nedenfor

dypper i kalkbøtten 

få pelsen til at stå lidt op med fingrene, så du let kan tage fat i de længste hår  

Den blå metal trimmekniv til at holde fast med samt kalk, ikke skære !

 den lille trimmesten af metal 

her kun med fingrene med kalk på – og altid i gro retningen !

Har din hund meget underuld kan du bruge en Coat-King til at fjerne underulden med. Den er meget skarp når den er ny, så reder jeg den mange gange igennem avispapir – det sløver lidt og den er stadigvæk meget skarp.  

Øverst Coat-King 

Nederst en underulds kniv, den kan både bruges til at rede lidt med og som trimmekniv.

POTER:

Jeg bruger en baby neglesaks mellem trædepuderne under poterne, der kan let danne sig en filtklump som græsfrø kan sætte sig fast i. Du skal altid klippe de hår kort og føle efter med fingrene om der er filtklumper mellem trædepuderne. Vend poten på hovedet og skil trædepuderne ad og pas på – se hvor du klipper !

Mellem tæerne klipper jeg også kort, først piller jeg hårene op i mellem tæerne og så klipper jeg forsigtigt. 

 

 

Neglene klipper jeg ca hver 14. dag, måske endnu bedre at klippe dem hver uge, ha’ altid et klippestop i huset, hvis uheldet er ude – til at stoppe blødningen. Hvis man altid kun tager 1/2 mm og evt. kigger om der er en hvid klo – hvor man kan se blodåren / nerven inde i kloen, kan man se hvor lidt man kan klippe af ! 

Bunden i vejret på poten og klipper den pels der er meget lang helt i kanten af poten. Det synlige pels i kanten klippes med tyndesaksen – hvis du udstiller – eller hives ud som på resten af kroppen.

her skiller jeg trædepuderne ad under poten, og piller hårene lidt  frem – og klipper meget forsigtigt med godt lys  på – kun hvor jeg kan se – hvad jeg klipper i ! 

*****  Nu lidt om ben og poter – det synlige på poten  *****

Billeder her  af Lumis ben:  Forben, poter. Sidste billede bagben, efter trim !

Reder hårene fint – dypper fingrene i kalk og rykker de længste hår ud. Du kan bruge en trimmekniv og kalk. Rundt om poterne kan jeg bruge en tynde-saks delvist, da det kan gøre ondt her.

Mine sakse 

En fra Matas kan være udmærket under poterne

En tyndesaks, ret dyr – min er fra Tholo. Klip lidt i filttotterne specielt på benene og red forsigtigt.

En anden god saks fra Tholo. 

En baby negle saks fra Matas.

SKÆG: 

Lumi får meget beskidt skæg på alle  vores gåture med slim og spyt og jord.

Så hver gang vi kommer hjem reder jeg hendes skæg med en almindelig plastik kam, så vi undgår, at det hænger ned fra vægge og lofter når hun “lige om lidt” ryster sig.

Ører:   

Jeg tjekker ørerne næsten hver dag – når jeg alligevel kæler med mine hunde. Løfter lige “låget” og snuser og kigger. Øret skal være helt lyst og med fri adgang ind i bunden. 

Jeg rykker hårene ud – nogle hunde har mere hår i ørerne end andre. Otto har meget og Lumi lidt. Ingen af dem har noget i mod jeg rykker det ud. Jeg tror ikke det gør ondt, når det er hårene der gror dybt nede i øret.  Da de nok skal sige til når noget gør ondt !!  Jeg putter lidt ørekalk på hårene og rykker dem ud ved hjælp af den mindste trimmekniv.  Først piller jeg hårene op med fingrene.

 

Her øre kalk  drys en anelse på ørehårene (helt yderst på de hår der gror nede i øret  altså ikke kalk ned i øret)

den lille trimmekniv til at trække hår ud med den og tommelfinger

Øre rens – små dutter du vrider toppen af og stikke dybt ind og klemmer rense olien ud – masser derefter under øret opad mod udgangen, og rens med vat. 

hvis øret bliver dårligt, vil dyrlægen give dig et antibiotikum til at dryppe  med – her Otomax. 

 

Tænder:

Din hund får tandsten.

Jeg fatter ikke så hurtigt det går men det må være deres kost, som er forkert. Ikke nok rå knogler at bide i hele dagen.  

Jeg renser selv Lumis tænder – hun er så god og jeg må godt. Jeg roser og giver godbidder – husk det !

Jeg har et tandrense instrument, som det tandlægerne bruger, koster ca. 100 kr i net-butikker.

Pas på når du tager fat i tandstenen, du skal have instrumentet op over tandstenen, under tandkødet før du trækker nedad (i overmunden). Du må endelig ikke skubbe tandstenen op under tandkødet – jeg kan tydeligt mærke når jeg har rigtigt fat  – altså skub tandkødet forsigtigt opad og mærk med instrumentet når du er over tandstenen og sæt instrumentet ned og træk  nedad – og omvendt i undermunden – skub evt. tandsten op – her dannes ikke så meget tandsten som på hjørnetænderne i overmunden. 

Jeg gør det ca. hver 2. måned.

Man børster med en tandpasta til hunde og en fingerdims købes i dyrehandler eller på nettet.

Ottos får renset tænder hos dyrlægen i fuld bedøvelse.

Hvis du vil bade din hund, køb en hunde shampoo til ruhårede hunde.  De fleste skal fortyndes med vand 5 gange. 

Jeg har et højt træbord som min mand har lavet – stående i brusenichen på gæstebadeværelset, hvor jeg vasker hundene.  Dejlig nemt. 

Vandhale se mere her ….. varer som regel ca 3 dage og ikke sjovt før en udstilling, men værst at det jo gør ondt på hunden !

Vandhale er en lammet hale, som gør ondt, og kommer af kulde ! pas derfor på at din hund ikke er kold når den er våd. Tør med hårtørrer når det er koldt ! Ses også hos jagthunde der svømmer efter skudte ænder og lign. kan også komme hvis din hund ligger i et bur i træk !

Bare hyggebilleder her under Lumi  og Otto på trimmebordet – jeg nyder at stå og trimme i haven !

Et par billeder  hvor jeg trimmer i haven, det nyder jeg om sommeren. Sidst en professionel trimmer på arbejde 🙂 

Jette Vind Ramvad, 2022

Bare skriv til mig og spørg hvis du er i tvivl om noget til  ramvad@mail.dk